Musik-disketter er fremtiden ************************************************** Det kan ikke være nogen hemmelighed, at Roland har satset hårdt på at etablere en standard for musikinstrumenter, så du kan være sikker på, at dit nye instrument kan bruges i mange år fremover - og på mange forskellige måder. GS-standarden er blevet vel modtaget - selv Rolands konkurrenter har nu indset, at de er nødt til at fremstille GS-instrumenter! De mange MIDI-studier har dog aldrig været i tvivl, og den hastigt voksende liste af Musik-disketter (SMF-disks) viser, at mange brugere har glæde af færdig, professionel musik til akkompagnement, inspiration, "opslagsværk" m.m. I år er der solgt mange tusinde disketter, og kurven er støt stigende. Hvad er en musik-diskette? En musik-diskette består af professionelle indspilninger af velkendte melodier i instrumentale udgaver (sangstemmer er erstattet af et instrument). På en diskette findes 6-10 melodier og en diskette koster mindre end en musik-CD! Nogle pakker indeholder desuden et tekst/node-hæfte, og derfor er prisen her lidt højere.